Lykkeberg og Corydon

Protestvalg i Grønland, amerikansk våbenhvileforslag og tysk gamble med gældsbremsen

Ugens udgave af Lykkeberg & Corydon begynder med en rundtur til nogle af de steder i verden, der har påkaldt sig opmærksomhed i ugens løb – fra Grønland og Canada til Serbien og Rumænien – og så, selvfølgelig, til Amerika. Bagefter taler de to chefredaktører om det amerikanske våbenhvileforslag, som ukrainerne har accepteret efter hårdt pres fra den amerikanske regering. Det fører til en samtale om de store geopolitiske interesser, der er på spil i Ukraine, og åbner et spørgsmål om, hvorvidt Europa ville være bedre tjent med en kinesiskledet fredsforhandling. Til sidst runder Lykkeberg & Corydon den kommende tyske kansler Friedrich Merz’ forslag om en ophævelse af den såkaldte gældsbremse på forsvarsområdet og oprettelsen af en ny infrastrukturfond på 500 milliarder euro. Begge chefredaktører er enige om, at opgøret med gældsbremsen er en historisk begivenhed med vidtrækkende konsekvenser. Men her hører enigheden også op. Manøvren indebærer nemlig en forfatningsændring, der kræver mere end almindeligt flertal i parlamentet – et flertal den kommende koalition af magtpartier ikke kan mønstre, og derfor hastes forslaget nu igennem i det ’gamle’ parlament. For Bjarne Corydon er det udtryk for en nødvendig og håbefuld politik – mens der for Rune Lykkeberg er tale om en demokratisk skandale. Lyt med, og hør de to chefredaktører folde deres argumenter ud. 

Den vilde weekend, interviewet med Mette Frederiksen og sindelagsoprustning

Chefredaktørerne vender sidste uges interview med statsminister Mette Frederiksen i podcasten. Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon taler om, hvorvidt de fik det ud af interviewet, som de ønskede.
 
Derefter går turen til Washington og fredagens seance i Det Hvide Hus, der endte i en voldsom konfrontation mellem Zelenskyj, Trump og Vance. 
 
Turen går videre over Atlanten til London, hvor en stribe stats- og regeringschefer fra Europa og Canada og topfolk fra FN, NATO og EU mødtes med Zelenskyj. Corydon og Lykkeberg dykker ned i mekanismerne mellem USA, Europa og Rusland.
 
De slutter af med et begreb, som de selv har skabt: sindelagsoprustning. Hvad det præcist dækker over, kan du høre i podcasten.

Særudgave: Mette Frederiksen i krydsild hos Lykkeberg og Corydon

For første gang i podcastens etårige levetid har Lykkeberg & Corydon besøg af en gæst. Statsminister Mette Frederiksen (S) svarer på spørgsmål fra de to chefredaktører, som også giver deres besyv med om rigets og klodens tilstand.
I løbet af den halvanden time lange samtale kommer de blandt andet ind på spørgsmål som: Hvor meget vejer man sine ord, efter Donald Trump er blevet amerikansk præsident? Og hvad er den langsigtede økonomiske plan for Danmark – der er jo ikke råd til det hele? 
Der bliver også tid til at diskutere europæisk sikkerhed og den amerikanske foragt for EU. Den store oprustning og det nye forsvar. Sociale medier, big tech og polarisering. Og endelig – og selvfølgelig – corona, mink og midterregering.
 
 

Tysk uafhængighedserklæring og obduktion af Bidenomics

Denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon fokuserer på konsekvenserne af søndagens valg i Tyskland. Selv om de to chefredaktører kan blive enige om, at der trods AfD’s massive fremgang stadig er håb, er de uenige om, hvor håbet ligger. For Bjarne Corydon har Merz vist sig at have »et mere vidtgående politisk projekt end nogen tysk kansler har haft siden krigen«, et projekt, der bunder i et ønske om økonomisk og militær uafhængighed af USA. I denne løsrivelse har midterregeringerne, ifølge Corydon, fået et projekt, der for alvor tillader dem at stå i egen ret. 
På trods af at næsten hver femte tysker stemte på AfD, mener Rune Lykkeberg, at der alligevel er grund til håb. For tilslutningen til partiet voksede ikke – på trods af Musk og Trumps indblanding i valgkampen. Til sidst taler de to chefredaktører om et nyudgivet essay fra den amerikanske økonom Jason Furman, der tidligere har været en af Obamas økonomiske rådgivere. I essayet kritiserer Furman Bidens økonomiske politik, også kaldt Bidenomics. For Corydon er kritikken så forfriskende som den første forårsdag efter en lang vinter, og for Lykkeberg er essayet forfængeligt og pinligt selvudstillende. Det er det, fordi Furmans hovedargument er, at Bidenomics førte til Trumps valgsejr – men, påpeger Rune Lykkeberg – Obamas økonomiske politik, som Furman selv var medansvarlig for, førte også til Trumps sejr. I næste udgave af Lykkeberg og Corydon deltager statsminister Mette Frederiksen (S) som gæst. 

J.D. Vances choktale, Ukraine-fredsaftale og Grønland-dokumentar

Gennem en 20 minutter lang tale sendte den amerikanske vicepræsident J.D. Vance chokbølger gennem Europa. På sikkerhedskonferencen i weekenden i München sagde J.D. Vance blandt andet, at truslen mod Europa hverken kommer fra Rusland eller Kina, men indefra, og han anklagede EU-landene for at udelukke fløjpartier, som tyske AfD, fra politisk indflydelse.  
Bjarne Corydon mener, at J.D. Vance dermed har stillet sig bag de europæiske koranafbrændere og abortmodstandere og erklæret kamp mod mainstream Europa. Børsens chefredaktør peger også på, at J.D. Vance er kommet med en direkte trussel mod den europæiske sikkerhed ved at sige, at USA kun hjælper, hvis Europa gør, som USA siger.
Rune Lykkeberg mener også, at J.D. Vances tale er chokerende, og at budskabet fra den amerikanske vicepræsident skal tages som et udtryk for, at Trump-administrationen ønsker at gøre MAGA-bevægelsen global ved blandt andet at levere et budskab til den yderste europæiske højrefløj om, at »I er normalen. I er friheden«. 
Chefredaktørerne kommer også rundt om en ukrainsk fredsaftale på amerikanske og russiske præmisser og den meget omtalte DR-dokumentar om kryolitudvinding i Grønland.

Foghs flæben, techgiganternes højredrejning og tysk valg på den anden side af brandmuren

Ugens særlige vinterferieudgave af Lykkeberg og Corydon begynder med en overflyvning over verdenssituationen med nedslag på fem begivenheder, som de to chefredaktører mener har fået for lidt opmærksomhed.Nedslagene spænder vidt, fra tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) usædvanlige indrømmelse af en fejl, til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards (M) stille aflysning af stort set alle mål for udbygning af vedvarende energi. Og endelig får vi en mulig forklaring på, hvorfor techgiganterne først allierede sig med de liberale og siden rykkede til højre med Elon Musk som forbillede.
Chefredaktørerne når også forbi det kommende tyske valg. Kanslerkandidaten fra CDU, Friedrich Merz, står til at blive Tysklands næste regeringsoverhoved, men det er ikke nødvendigvis, fordi han er enestående. Faktisk, mener Rune Lykkeberg, er Merz blevet kasseret af historien flere gange, men han står tilbage som det eneste gangbare alternativ til AfD og partierne i den nedbrudte lyskrydsregering. Merz repræsenterer en højredrejning af blandt andet den tyske udlændingepolitik – en højredrejning, som ifølge Lykkeberg kun er mulig, fordi han står på den anden side af den famøse tyske brandmur og kan pege på AfD som det rabiate alternativ til hans pæne, men hårde udlændingepolitik. Alligevel, mener Bjarne Corydon, ender Merz med at blive tvunget til at regere på midten, og det er håbet for en vej ud af Tysklands mange kriser.

Handelskrig, DeepSeek og dansk oprustning

Canada og Mexico undgik i 11. time at blive ofre for Trumps toldmur, men betalte de overhovedet med noget, de ikke havde lovet i forvejen? Skal man blot give Trump ’tv-sejren’, hvis man vil undgå tariffer? Lykkeberg og Corydon diskuterer fronterne og paradokserne ved Trumps nye handelskrig.
Netop som Trump lancerer sin 500 milliarder AI-stimulus pakke, er kineserne kommet på banen med DeepSeek, en open source AI-model, som koster en fraktion af det, de amerikanske techgiganter har postet i deres projekter. Dette har sendt chokbølger gennem aktiemarkedet, da der nu bliver sat store spørgsmålstegn ved, hvor meget en AI-model egentlig bør koste. Rune og Bjarne diskuterer det store AI-kapløb.
Til sidst vender Rune og Bjarne den danske oprustning. Vil regeringen sylte finansieringen til efter næste valg, eller kan de komme uden om den interne splittelse og finde en ansvarlig handleplan for den kæmpe regning, der venter forude?
Lyt med, og hør de to chefredaktørers svar. 

Styrken af Trumps mandat afhænger af den amerikanske økonomis helbred

I sidste uges udgave af Lykkeberg og Corydon blev den historiske alarmskala grundlagt – og indsættelsen af Donald Trump i hans anden præsidentperiode vurderet til otte ud af ti. Selve indsættelsen af Trump og reaktionerne på hans præsidentskab er omdrejningspunktet for denne uges samtale mellem Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon.
For selv om indsættelsen af Trump udgør kulminationen på hans magt, er det også, ifølge de to chefredaktører, det første indblik i grænserne for den.
Tættest på Trump ved indsættelsen – der, hvor den kommende regering normalt sidder – sad de nye amerikanske oligarker: techgiganterne og mangemilliardærerne. Det er oligarkerne, der har bragt Trump til magten, men det er også dem, der er med til at sætte rammerne for, hvordan han kan udøve den. Valgløfterne om massedeportationer og massive toldsatser har indtil videre ladet vente på sig – netop fordi de er skadelige for den amerikanske økonomi og oligarkernes pengepunge, mener de to chefredaktører.
Efter rundturen i grænserne for Trumps magt taler Lykkeberg og Corydon om reaktionerne på Trumps indsættelse rundt om i verden, og om hvordan de forskellige regeringer og internationale institutioner ’coper’. De når forbi reaktionerne fra World Economic Forum i Davos, EU, de amerikanske anti-trumpister – og Danmark. For hvordan skal Danmark reagere på Trumps trusler, ikke bare nu, men også de næste fire år, han er ved magten?
Lyt med, og hør de to chefredaktørers svar.

Trumps nye præsidentperiode bliver et større drama end murens fald

I et fyldt Bremen Teater i København gik Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon mandag eftermiddag på scenen til en særlig live-udgave om USA. Det var lige inden, Donald Trump blev genindsat som amerikansk præsident. 
På dramaskalaen vurderer chefredaktørerne genvalget af Donald Trump over murens fald. Rune Lykkeberg hæfter sig ved, at Trump står for det modsatte af det, som den frie verden er bygget på, og frygter især, hvad han vil gøre på klimafronten. 
Bjarne Corydon sætter klimaet på andenpladsen, mens usikkerheden om, hvad der sker sikkerhedspolitisk, rangerer højest. 
De slutter programmet af med at tale om, hvad man kan håbe på ved Trump. Corydon er den mest optimistiske, mens Lykkeberg har svært ved at kæde håb sammen med USA’s præsident. 

Balladen om Grønland, et heroisk ansigtstab og truslen fra Amerika

Spillet om Grønland har sat Danmark i en situation, hvor vores forhold til USA – det fundament, vi har bygget hele vores sikkerhedspolitiske strategi på – pludselig vakler. Med Hegels dialektik som forbillede diskuterer Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon i dagens afsnit Grønlandsballaden og dens konsekvenser – både ’an sich’ og ’für sich’ – for til sidst at ende i en dialektisk kulmination.
I ’an sich’-delen gælder det den aktuelle krise og håndteringen af den. De to chefredaktører er enige om, at kritikken af Mette Frederiksen har været lige dele populistisk og latterlig. Da først hun stod i situationen, kunne hun ikke gøre andet end at indkassere ansigtstabet. Det heroiske er at tage tæskene, det er småstatens realitet. Til gengæld, mener Bjarne Corydon, kan man kritisere regeringen for ikke at have været bedre forberedt. At Trump kerer sig om sikkerhed og handel – og dermed også om Grønland – har længe været kendt stof.
Grønlænderne selv må imidlertid skelne mellem selvbestemmelse og uafhængighed, mener Rune Lykkeberg. Rigsfællesskabet har historisk været en vej til stadig større selvbestemmelse – og det er ikke sikkert, at grønlænderne opnår mere selvbestemmelse ved at blive mere uafhængige.
I ’für sich’-delen ser de to chefredaktører nærmere på, hvilken verdensorden vi kan se frem til med Trump i Det Hvide Hus – og hvor det stiller Europa.
Spillet om Grønland er ifølge de to chefredaktører blot seneste eksempel på en farlig sammenkobling af techplutokrati, en ide om ubegrænset ytringsfrihed, et opgør med den liberale elite og et udenrigspolitisk pres mod Europa. Og indtil videre har europæerne ikke fundet en samlet plan for et modsvar.
Til gengæld står det efter den seneste uge klart for de fleste danskere, at vores billet til international indflydelse er Grønland. Og at grønlænderne, som ellers ikke altid har været regnet for meget i Danmark, nu kigger tilbage på os og tænker: Er danskerne vejen til vores lykke? Dét er dialektikkens klimaks.
Næste uges program finder sted foran et live-publikum i Bremen i anledning af Trumps indsættelse.